Narcissisme i parforhold: Psykisk vold og støtte efter forholdet

Efter et forhold præget af psykisk vold kan du tvivle på, hvad der skete, og om dine reaktioner giver mening. Narcissisme i parforhold kan beskrive mønstre, hvor kontrol, manipulation eller gentagen nedgørelse gør det svært at stole på sin egen oplevelse. Begrebet er ikke en diagnose af din tidligere partner. Det afgørende er, hvordan adfærden påvirkede dig, og om den gentog sig.

Et enkelt skænderi fortæller ikke i sig selv, at der er tale om psykisk vold. Se på mønstret over tid: Kunne du sige fra uden at blive mødt med kulde, trusler eller skyld? Blev dine grænser respekteret, også når I var uenige? Dine svar kan hjælpe dig med at sætte ord på det, du har været igennem.

Mønstre, der kan gøre forholdet svært at gennemskue

Uenighed findes i mange parforhold. Det afgørende er ofte, om begge kan tage ansvar og vende tilbage til samtalen, eller om konflikten gentagne gange ender med, at den ene ikke får plads til sin oplevelse. Ved psykisk vold kan kritik, skyldplacering, kontrol og fordrejning af hændelser indgå i et mønster, der bliver ved.

En partner kan for eksempel benægte noget, der netop er blevet sagt, og bagefter gøre dig ansvarlig for, at samtalen gik galt. Dine relationer, din økonomi eller dine daglige valg kan også blive genstand for kontrol. Ét tegn står sjældent alene; læg mærke til gentagelserne og til, hvad der sker, når du sætter en grænse.

Spørg dig selv: Kan jeg sige, hvad jeg mener, uden at frygte konsekvenserne? Bliver der lyttet, når jeg siger nej? Tager begge ansvar efter en konflikt? Hvis det hjælper, kan du skrive hændelser ned med dine egne ord og opbevare noterne et sted, hvor du føler dig tryg.

Begrebet narcissisme i parforhold kan være en indgang til at undersøge adfærd, men det kan ikke i sig selv forklare eller diagnosticere den. Omdrejningspunktets side om narcissister i parforhold beskriver emnet og de tilbud, der findes til mennesker, som har levet med psykisk vold.

Hvad gentagen nedbrydning kan gøre ved dig

Efter længere tids kritik eller kontrol kan selvfølelsen blive ramt. Du kan begynde at veje hvert ord, undskylde for dine behov eller søge tilladelse til valg, du tidligere traf selv. Det betyder ikke, at du er svag. Det kan være en reaktion på at have tilpasset dig et forhold, hvor dine grænser ikke blev respekteret.

Tilliden til dine egne oplevelser kan også vakle. Måske gennemgår du samtaler igen og igen for at finde ud af, om du husker forkert, eller om du overreagerede. Når tvivlen melder sig, så prøv at skelne mellem det, du oplevede, og den forklaring, du senere fik. Hvad blev sagt eller gjort? Hvad mærkede du? Hvad havde du brug for?

Du kan skrive en situation ned og notere, hvilken grænse der blev overskredet, og hvad du ville ønske, du kunne sige i dag. Du behøver ikke handle på svaret med det samme. Skrivningen kan hjælpe dig med at genfinde dine egne ord og tage dine behov alvorligt.

Hvis du fortsat har kontakt med en tidligere partner, kan det hjælpe at holde kommunikationen saglig og afgrænset, når det er muligt. Gem beskeder, hvis du har brug for at bevare overblikket, og tal med en person, du har tillid til. Ved trusler eller akut fare skal du søge hjælp med det samme.

Børns reaktioner og støtte i hverdagen

Børn mærker ofte uro, også når de voksne forsøger at skjule konflikten. De kan blive påvirket af spændinger, uforudsigelighed eller af at høre en forælder blive nedgjort. Nogle reagerer med tilbagetrækning, andre med vrede eller uro. Reaktionerne varierer og fortæller ikke alene, hvilken støtte barnet har brug for. Støtte til børn, der mærker uro i hjemmet, beskrives hos Omdrejningspunktet på omdp.dk.

Giv barnet en enkel forklaring, der passer til barnets alder, uden at gøre det ansvarligt for de voksnes problemer. Sig tydeligt, at det ikke er barnets skyld, og at barnet gerne må holde af begge forældre. Undgå at bruge barnet som budbringer. Skab rolige rutiner, og hjælp barnet med at have en tryg voksen at gå til.

Hold øje med ændringer i søvn, humør, skoleliv eller lysten til at være sammen med andre. Spørg åbent, hvordan barnet har det, og lyt uden at presse på for et bestemt svar. Hvis du bliver bekymret for barnets trivsel, kan du søge faglig rådgivning om at støtte barnet og passe på dig selv samtidig.

Støtte efter psykisk vold

Du behøver ikke have alle svar på plads for at række ud. Omdrejningspunktet tilbyder gratis gruppeterapi til kvinder og mænd, der har levet med psykisk vold, samt fællesskab og rådgivning. I et trygt fællesskab arbejder deltagerne med egne temaer. Her kan du sætte ord på dine erfaringer sammen med andre, der også har levet med psykisk vold.

Der tilbydes gratis gruppeterapi i hele landet og online, også hold for mænd. Kvinder, der er ramt af psykisk vold, kan deltage i åbne drop-in-grupper, som er gratis og anonyme og ikke kræver tilmelding, venteliste eller medlemskab. I København mødes grupperne hver onsdag kl. 10.00 og kl. 17.30 på Ørnevej 60, 2400 Kbh. NV.

Omdrejningspunktet tilbyder også information, råd og vejledninger via et nyhedsbrev. Du kan vælge mellem en gruppe, rådgivning eller information, du læser i dit eget tempo. Støtte fjerner ikke automatisk sporene efter psykisk vold, men et trygt fællesskab giver plads til at arbejde med dem.

Det vigtigste er ikke at finde den perfekte betegnelse for din tidligere partners adfærd. Tag dine erfaringer alvorligt, værn om dine grænser, og søg støtte, når du har brug for det. Narcissisme i parforhold kan indgå i din forståelse af forholdet, men din oplevelse og trivsel fortjener opmærksomhed, uanset hvilken betegnelse du bruger.